Om os

Velkommen til foreningen PIER2 Haven
Vi er en forening, der arbejder på at oprette og dyrke byhaver på Pier 2 på Aarhus Havn med opstart i 2017. Byhaven er en drøm om at gøre Aarhus Havn grønnere og mere levende. Det er en idé om at dyrke nye fællesskaber og grøn bykultur til gavn og glæde for byens borgere.

Alle borgere i Aarhus Kommune kan blive medlem af foreningen og abonnerer på et havelod. Det er også muligt for institutioner, foreninger, virksomheder, familie eller venner at dele et havelod. Der er plads til ca. 45 havelodder. 

Vi er en haveforening, hvor alle tager del og hvor vi sammen hjælper hinanden med at få projektet i gang og skabe en mangfoldig haveforening med plads til sociale arrangementer og spændende aktiviteter.

I foreningen har vi flere samarbejdspartnere. Vi kan bl.a nævne Smag på Aarhus – Aarhus Kommune, Dome of Visions og fra Grums til Gourmet. Herudover arbejder vi på at få aktiviteter og projekter igang med flere forskellige organisationer og foreninger i byen.

Bestyrelsen for PIER2 Haven anno 2018

Foreningens bestyrelse

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og sidder ét år ad gangen. I 2018 faldt valget på denne gæve flok.

Forkvinde: Ene Gro Stubsgaard
Næstformand: Nadja Bøhl Hvidbak Petersen
Kommunikationsansvarlig: Line Beck
Kasserer: Klaus Kohberg
Ventelisteansvarlig: Katrine Søndergaard Dyrman
Suppleanter: Jonatan Marcussen og Stine Rank Knudsen