Så går det løs – og du kan lige nå at være med

Vi skriver lørdag d. 22. april, og Pier 2 bliver endnu en gang lidt grønnere, lidt sjovere og en hel del rarere at opholde sig på.

Når solen titter frem kl. 10 starter haveforeningens første arbejdsweekend, og inden weekenden er omme, har vi 45 herlige haver. Udvalgene har arbejdet hårdt her i den kolde optakt til foråret, og nu er det ikke kun de økologiske køer, der kommer på græs. De urbane gartnere kommer også frem fra deres vinterhi, og vi forventer mindst lige så begejstrede krumspring, som når køerne får frisk græs mellem klovene.

Vi glæder os til at skabe liv – både det sociale og det grønne. Og vi glæder os til at invitere hele Aarhus på besøg i vores have.

Hov, det vigtigste af det hele: Der er stadig få havelodder tilbage. Tjek her, hvordan du melder dig ind i foreningen og får fingre i et 🙂